Kinesisk akupunktur

Kinesisk akupunktur er et asiatisk diagnosesystem og en behandlingsform, hvor man behandler via medianbaner (energibaner). Ved kinesisk akupunktur behandler man ved hjælp af nålestimulation af bestemte punkter på kroppen, som påvirker energibanerne og de indre organer.

Kineserne siger, at mennesket har tre energikilder, energien kalder de QI. Vi har den arvelige QI. Det er den energi, vi er født med og har arvet fra vores forældre. Så har vi den energi, som vi får fra ilten – den luft vi indånder – og til sidst den mængde QI, vi får fra den mad, vi spiser. Energien flyder fra organ til organ. Ved ubalance i disse energier opstår der sygdomme.

Den kinesiske akupunktur går ud på at skabe balance i kroppens energier, eller m.a.o. at styrke evt. svækkede eller dårlige organer. F.eks. vil der i en belastet lever eller en dårlig lever være stagnation af energi i leveren. En dårlig lever kan forårsages af forkert kost, stress etc. Energien vil have svært ved at flyde frit igennem leveren og derfor hobe sig op. Efterhånden som der kommer mere og mere energi, vil der opstå hede i leveren. Symptomerne vil her være tørre øjne, evt. eksem ved kropsåbninger, opfarenhed, depression, uregelmæssig afføring etc.

Ved at stikke nåle i punkter på kroppen, der påvirker leveren eller leverens energi, kan man fjerne overskuddet af den patogene energi (dvs. sygdomsenergi). Det vil skabe balance og styrke leveren. Herefter vil de ovennævnte symptomer forsvinde, og leveren vil blive sund og stærk igen.

Dette er et eksempel på den asiatiske helhedstænkning. Symptomer – f.eks. eksem ved øjnene forårsaget af en ubalance i leveren – har altid en årsag. Find den og behandl årsagen – ikke symptomet.

Historien om akupunktur

Akupunktur er et ældgammelt asiatisk behandlingssystem, hvis egentlige oprindelse er ukendt. Kina er den nation, der er i besiddelse af de fleste og bedst bevarede optegnelser om akupunktur. Disse optegnelser er mellem 4000 og 5000 år gamle, men metoden har været anvendt overalt i Asien indenfor samme tidsrum. Ikke blot i Kina, men i en del andre lande, f.eks. Korea, Japan, Sri Lanka, Indien og Pakistan har man ved oldtidsudgravninger fundet akupunkturredskaber, som er flere tusind år gamle. Selv i arabiske og nordafrikanske lande er der tradition for en primitiv form for akupunkturbehandling.

I 1949 ønskede den kinesiske leder MAO ZEDONG (Formand Mao) at gøre en effektiv indsats for den kinesiske folkesundhed. Han forlangte derfor, at de gamle traditionelle behandlingsmetoder blev genoptaget. Kina befandt sig på daværende tidspunkt i en katastrofal situation pga. lægemangel, så de havde brug for en mirakelkur til stimulering af folkets arbejdsdygtighed.

Akupunktur var (og er stadig) en metode der på forholdsvis kort tid kunne læres, da forståelsen og teknikken er så enkel. Et korps af såkaldte ”BARFODSLÆGER” kunne uddannes indenfor ca. tre måneder til at kunne behandle de fleste funktionelle lidelser som f.eks. diverse smertetilstande, der forhindrede befolkningen i at passe deres arbejde. Akupunkturbehandlingerne blev så stor en succes, at metoden blev genoptaget på de fleste hospitaler, og dette rygtedes i begyndelsen af 1970-erne i Vesten. Dette resulterede i, at flere vesterlandske lægedelegationer valfartede til Kina for at få indblik i denne mystiske og spændende behandlingsmetode. Det viste sig, at man ved hjælp af akupunktur kunne  helbrede selv svære sygdomme, som den vesterlandske lægevidenskab anså for praktisk taget uhelbredelige.

Kinesiske diagnoser

Den traditionelle kinesiske medicin har et fantastisk veludviklet og effektivt diagnosesystem – nok et af de bedste i verden – udviklet igennem 5000 års studie af den menneskelige organisme og sygdomme, der knytter sig hertil.

Diagnosesystemet kan forklare og finde årsagen til stort set alle symptomer og sygdomme, et menneske kan have. Alt lige fra tørre øjne, kraftige menstruationsblødninger, uregelmæssige eller udebleven menstruation, oppustet mave, vekslende afføring, nedsunkne organer, hyppige vandladninger, efterdryp, nattesved, varme eller kolde hænder og fødder osv. osv.

Akupunktur kan som regel også behandle alle disse symptomer, netop fordi man ved, hvorfra de er opstået. Dette er bl.a. en af grundene til, at kineserne er så dygtige til at helbrede kræft. Det har Vesten fået øjnene op for i de seneste år. Hvis en patient får en ondartet svulst, stiller man i den vestlige medicin diagnosen kræft, og når svulsten er fjernet, betragter man patienten som behandlet for kræften – uden at tænke på eller forklare hvor fra svulsten kom.
”Hvad var årsagen?” Svulsten var jo kun et symptom på  den indre organisme svaghed/ubalance. Uden at reparere denne indre fejl vil der være stor mulighed for endnu en kræftsvulst.

I netop dette tilfælde vil jeg på ingen måder påstå, at akupunktur kan helbrede/ fjerne en kræftsvulst. Det er jeg sikker på, at lægerne er de bedste til, men når svulsten er fjernet, er jeg til gengæld fuldstændig overbevist om, at kinesisk akupunktur er i stand til at finde og fjerne de indre ubalancer, der var årsagen til, at kroppen blev syg.

Diagnosen bliver stillet ud fra 3 ting

Symptomer/tegn: Ved svaghed/ubalance i ethvert organ er der tilknyttet forskellige symptomer.

Hvis en person f.eks. har løs, klistret afføring, luft i maven, ødemer eller tendens til vægtforøgelse, uden at personen synes at spise mere end andre, ved man, at det indikerer svaghed i milten. Tegnene ville her typisk være hævede eller nedsunkne øjenlåg eller måske bleg eller bleggul ansigtsfarve. Når man har fundet frem til, hvilke organer symptomerne knytter sig til, går man videre til pulsdiagnosen.

Pulsdiagnose: Her kan man via pulsen mærke svagheder/ubalancer i de forskellige organer, samt om der er tale om en ydre patogen/sygdomsfremkaldende faktor, der belaster kroppen, f.eks. at man spiser noget, man ikke kan tåle.

Vi fortsætter med eksemplet med miltsvaghed/ubalance: Hvis pulsen her er svag og dyb, hvilket vil sige, at man skal trykke langt ned, før man kan mærke pulsen ordentligt, vil dette også indikere miltsvaghed.

En puls kan slå på mange forskellige måder. Den kunne fx være overfladisk, hvilket vil sige, at man mærker pulsen helt ude i overfladen ved blot at lægge fingerene let på. En sådan puls har overskudskarakter, hvilket vil sige, at man f.eks. har fået en sygdomsfremkaldende faktor ind i kroppen. Det kan f.eks. være noget, man spiser, som man ikke tåler.

Efter pulsdiagnosen, som er meget avanceret og som kan afsløre ubalancer i et hvilket som helst organ, går man viderer til tungediagnosen.

Tungediagnose: Her kan man ved at se på tungen konstatere, i hvilket organ der eventuelt er ubalance.

Ved eksemplet med miltubalance/svaghed, ville milten her være for svag til at cirkulere kropsvæskerne. Det vil føre til fugtdannelse, fordi kropsvæskerne står stille. Dette er også årsagen til vægtforøgelsen. Denne fugtdannelse vil vise sig på tungen som belægning, ofte en tyk, klistret belægning, mens en hvid belægning indikerer, at der er også er kulde i kroppen. Gul belægning betyder, at der er hede i kroppen, samtidig med ubalancen i milten.

Milten styrer fedtvæv og bindevæv. Derfor er miltsvaghed årsag til knudedannelse, f.eks. fedtknuder osv. Efter det kinesiske diagnosesystem er årsagen til kræftknuder fugt (herunder miltsvaghed) og hede. (Hede kan opstå på adskillige måder, der vil være for omfattende at komme ind på her). Man skal dog ikke blive bange, hvis man har en gulbelagt tunge. Det er meget normalt, men lang tids fugt- og hedetilstand i kroppen er ikke sundt. Det kinesiske diagnosesystem kan se ubalancerne i kroppen, længe før at de udvikler sig til noget farligt. Derfor er akupunktur ogå fantastisk til forebyggelse. Alle burde løbende gå til akupunktur som en del af en sund livsstil.

Tungen vil ved miltsvaghed også være hævet. Det ses som tandmærker langs kanten af tungen.

Når man har gennemgået alle 3 diagnosesystemer, og de alle peger i retningen af en miltsvaghed/ubalance, er der ingen tvivl om, at denne ubalance er årsagen til de nævnte symptomer.